Friday 14 January 2011

Projektet overstået

Vi fik to 10-taller og et 12-tal (Matthias), og det var jo meget godt...

GG

Tuesday 21 December 2010

Prototyping af endelig koncept 2.0

Så fik vi lavet nogle små stop motion klip for at vise forskellige brugsscenarier. Klippene gav os ikke bare en ide om hvad der virker og hvad der ikke virker i vores koncept, men virker samtidig som gode formidlere af vores ideer om brugen af installationen.



En mand går igennem rummet gennem dørene




En mand går igennem rummet uden om dørene




To mænd går igennem rummet gennem dørene og deres veje mødes




En mand bliver fanget af rummet og en anden passerer forbi


Alle filmene er lavet i vores skalamodel, som nu er nået til et punkt som vi synes er passende til vores eksamen. Så det er jo meget nice at den er helt på plads :)

Prototyping af endelig koncept

I går fik vi så endnu engang bygget vores 5x5x5 model om til at passe med vores nyeste koncept (som beskrevet i forrige post). Vi opbyggede modellen af en masse kasser af pap, samt endnu flere stykker skum underneden, for at gøre den brugbar til nogle stop motion film, vi ville lave af konceptet.

Modellen blev faktisk rigtig god efter nogle små tilpasninger og vi fik også skudt en hele del billeder til de første par små klip.

Her er lige et billede fra den ene stop motion sekvens:



Vi arbejder videre med at få lavet nogle flere klip og så selvfølgelig rapporten og plancherne de næste par dage...

Wednesday 8 December 2010

Endnu en kovending!

Ja, som man efterhånden må forvente når vi arbejder med nye koncepter, så har vi i dag lavet en kæmpe ændring i konceptet, en uge før sidste undervisningsgang.

Vi er gået væk fra at være det lukkede rum, man kun kan få adgang til igennem dørene og som åbnes op (eller lukkes i) når trapperne kører op og ned. Nu er det i stedet et grid af bevægelige søjler der befinder sig imellem dørene - søjler der ved individuelt at køre op og ned vil skabe en rute igennem rummet mellem dørene. Som en slags Kongens-Efterfølger Snake vil alle der kommer ind i rummet blive ledt rundt af forskellige ruter, indtil de til sidst kommer til den anden side og ud af den anden dør.
Så i stedet for at invitere og lokke brugeren til at forsøge at komme ned i rummet under vores gamle trappe-koncept, giver vores koncept nu brugeren en speciel og nærmest uforklarlig oplevelse inde i rummet og vækker forhåbentlig brugerens fantasi.

Wednesday 1 December 2010

Videoprototyping

Vi udførte en række videoprototyping-scenarier med fokus på interaktionen i vores koncept. Formålet var både at klartlægge overvejelser omkring implementationen af konceptet og identificere eventuelle faldgruber, samt præsentere vores nuværende stadie i udviklingen af vores koncept.

Vi brugte vores 5x5x5 skalamodel til nogle scenarier og et mock-up i 1:1 størrelsesforhold. På den måde kunne vi fokusere på forskellige aspekter af vores koncept, hvor skalamodellen fungerede godt til at skabe et overblik over hele interaktionsforløb, og 1:1 udførelsen gav en bedre hands-on indsigt i interaktionen.

Video:


Friday 26 November 2010

A DesignSpace Explorer for PracticeAware Computing

I onsdags udførte vi endnu en workshop i rækken, for at komme videre med vores forståelse af rummet og komme tættere på et endeligt design koncept.

Vi gik til workshoppen, der grundlæggende minder meget om Inspiration Card Workshoppen, med en ide om at vi ville få mest ud af den hvis vi ændrede den lidt. Det blev derfor til at vi lavede en ny model for hvordan punkterne i metoden skulle opskrives. Modellen er delt op i fire rum, der hænger mere eller mindre sammen bestående af de kategorier: Rumlighed, Artefakter, Motivation/Attention og Interaktion.



Modellen fyldes så med stikord der beskriver ideer og muligheder i konceptet under de forskellige kategorier, og vores så således ud:



Ud fra stikordene kan nye koncepter så dukke op og allerede tænkte ideer kan afprøves og eventuelt udvides og videreudvikles. Cirkler omkring keywords illustrerer hovedpunkterne i ideen og stiplede linjer viser punkter der følger sekundært med i konceptet. Vi havde blandt andet en ide der indeholdt keywords'ene USB og Skrifte:

Thursday 18 November 2010

5x5x5 + inspiration card workshop

Op til 3. kursusgang udarbejdede vi vores 5x5x5 skalamodel, efter at have bestemt os for området foran Skt. Knuds Kirke / Katolsk Kirke Århus.

Vi besluttede os for at stille vores skalamodel op på en af dens 8 spidser, fordi det gav os mulighed for at tænke på rummet på en alternativ måde. Dette tillod os på samme tid at tænke udover en konventionel kasse samtidig med at vi holdte os indenfor skalamodellens rammer. I skalamodellen havde vi forsøgt at præsentere det teatralske, som kirken fremstår som i kontrast til den omkringliggende shopping-kontekst.

Billede af vores præsentation af skalamodellen:



Under 3. kursusgang arbejdede vi videre med konceptudvikling i form af en Inspiration Card Workshop. Vi havde på forhånd udfærdiget 10 domænekort og 15 teknologikort, der sammen med vores skalamodel udgjorde rammen for workshoppen. Domænekortene bestod af specifikke steder indenfor, eller opgrænsende til, vores skalamodel, mens teknologikortene bestod af en blanding af basale teknologier, såsom motion-tracking, og egentlige koncepter, såsom P2P USB file-sharing.

Inspiration Card lavet til vores workshop:
Teknologikort (pdf)
Domænekort (pdf)


Igennem Inspiration Card workshoppen udarbejdede vi en række A3 ark, der hver udgjorde et koncept. Disse koncepter varierede en del i deres konkretitet og gennemførlighed, men viste samtidig forskellige potentialer indenfor vores udvalgte 5x5x5 område. Til slut præsenterede vi vores koncepter, som led i en præliminær evaluering.

Inspiration Card Workshop


Præsentation af koncepter: